Velkomstbesked
Gåfodbold blev oprettet i KHI i august 2021 i samarbejde med DGI under kampagnen "Bevæg dig for livet".
Gåfodbold er et motionstilbud til seniorer, der fx grundet fysiske skavanker ikke føler, de ville kunne begå sig til alm. fodbold. Det er en mildere form for fodbold, hvor man kun må gå og ikke lave hårde tacklinger. Det kræver hverken særligt udstyr eller erfaring med fodbold. Blot en dåbsattest af lidt ældre årgang (ca. 60+ år) og lysten til at få lidt motion i godt selskab.
På KHI's gåfodboldhold er vi over 30 aktive spillere i alderen 60-79 år. Nogle har spillet fodbold i en stor del af deres liv, mens andre aldrig havde rørt en bold, da de startede til gåfodbold. Andre har tidligere fået en ny hofte eller et nyt knæ - men det er ingen hindring hos os. Her kan alle være med uanset erfaring med fodbold, kondition og alder - så længe man er ca. 60 år eller derover.
Et årskontingent koster kun 250 kr.
Træningstider
Der trænes hver tirsdag på Kr. Helsinge Sportsplads kl. 10-11 efterfulgt af hyggeligt samvær over en kop kaffe eller øl/sodavand i klubhuset og til tider kage.
Der skulle være garanti for god motion og ikke mindst et godt grin.
Hvis du er interesseret i at vide mere om gåfodbold i KHI, så kontakt Henny Keinicke på hennyk@sport.dk eller tlf. 42 26 56 50.